Engageret, energisk og erfaren

Byrådsmedlem Ulrik Hyldgaard (V), formand Byplanudvalget, Herning Kommune

Ulrik Hyldgaard valgt til byrådet i Herning Kommune

20 års+ byrådsarbejde giver en masse erfaring, den sætter jeg gerne sætte i spil for fortsat at udvikle Herning.

Jeg arbejder med hverdagspolitik. Alt det der betyder noget for os i hverdagen.

Jeg arbejder for gode forhold for vores børn og unge både hos dagplejeren, i vuggestuen, i børnehaven og i skolen. Vores børn skal have det godt i hverdagen.

Vores ældre har arbejdet et langt liv og fortjener en god hverdag i deres alderdom. Det arbejder jeg for at sikre, så alle der har brug for hjælp også får hjælp til at få hverdagen til at fungere.

Børn og voksne har brug for at mødes og være aktive sammen i hverdagen. Derfor arbejder jeg for gode idræts- og fritidsaktiviteter, ikke mindst kan vi stadig gøre meget for bedre udendørs idræts- og friluftsaktiviteter.

Jeg bliver faktisk ret stolt, når jeg ser tilbage på udviklingen af Herning i de seneste år, hvor jeg har været formand for byplanudvalget. Her har jeg været med til at arbejde for forskønnelse af vores byer, mere natur, mere grøn energi og masser af tiltag for at vi også som kommune bidrager med mere bæredygtige løsninger i hverdagen. Det er vigtigt vi går foran, som vi også har gjort med platning af meget mere skov, indkøb af el-busser, el-skraldebiler, hybridbiler i hjemmeplejen, og fokus på at bygge bæredygtige, klimarigtige kommunale byggerier med mere.

Der er stadig mange projekter, der skal følges til dørs, og som jeg med engagement, energi og erfaring gerne vil være med til at realisere. Derfor er jeg usigeligt glad for alle 903 personlige stemmer, der blev sat ved mit navn ved kommunalvalget i 2021. Det betyder at jeg er så heldig i endnu en periode at arbejde for god hverdagspolitik i Herning. Fordi en god hverdag er vigtig for os alle.